youtube   facebook   linkedin

Det er fedt at være lærling​

Hos Fyns Karosseribyg A/S er uddannelse af lærlinge et vigtigt punkt i at sikre den fremtidige arbejdskraft, men samtidig også et ønske om at få tilført nye kompetencer, ny viden, gå-på-mod samt nye relationer.

Mød 2 af vores lærlige her, og hør om hvorfor det er fedt at være lærling: Jonas og Jepper er begge ​Klejnsmedlærlinge i hhv. Odense og Søndersø.

Jonas 18 år og klejnsmedlærling i Søndersø:​

Hvorfor valgte du denne uddannelse:

Jeg var i tvivl om uddannelses valg efter 10 klasse, men vidste, at jeg ville være håndværker. Jeg tog til et informations-møde på SDE omkring uddannelsen som Klejnsmed, og fandt uddannelsen meget interessant. Jeg havde oprindeligt en læreplads i en anden virksomhed, hvor det desværre ikke fungerede, men synes stadig uddannelsen var meget spændende. I 10. klasse havde jeg været i praktik hos Fyns Karosseribyg i Odense, hvor jeg kender værkføreren Kristian, jeg henvendte mig til FKB med henblik på at få en ny læreplads, og nu er jeg i lære som Klejnsmed i Søndersø afdelingen.

Hvad er det bedste ved denne uddannelse:

Der er ikke mange som ved hvad en smed laver, det er nemlig meget alsidigt og giver gode jobmuligheder, og det er rigtig fedt at svejse.

Hvordan er din lærer tid fordelt mellem skole og praktik hos FKB:

Den er fint fordelt med lange praktik perioder og så skoleperioder ind imellem.

Hvad er det bedste ved at være hos FKB:

Der er et godt kammeratskab, gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø

Hvilke opgaver er de fedeste:

Jeg kan godt lide alsidigheden, som sagt at svejse, men også montage af opbygninger fra start til slut. Det er også sjovt at få lov til at lave reparationer.

Hvad er dit ”drømmejob” når du er udlært:

Jeg vil gerne være brandmand, og har været i juniorkorpset i 10 år. Det er ikke let at blive fuldtidsbrandmand i dag og såfremt det evt. skal lykkedes kræver det en håndværksmæssig uddannelse.

Hvorfor skal man gå i lærer som Klejnsmed:

Hvis du ikke er vild med at sidde på skolebænken, så er der gode jobmuligheder i at tage denne uddannelse. Du lærer noget nyt hver dag og du får løn under uddannelse. Du skal ikke være sart men kunne lide at blive lidt beskidt.

Jeppe 17 år: Klejnsmedlærling i Odense​

Hvorfor valgte du denne uddannelse:

Jeg ender én som arbejder i virksomheden og fik derigennem mulighed for at komme i praktik her i 10. klasse. Jeg stiftede bekendtskab med uddannelsen og fulgte Christian (smed) i mit praktikforløb og han var rigtig god til at lære fra sig, og fik derfor lyst til at gå i lærer.

Jeg overvejede også at blive chauffør, da min far er vognmand, og politimand har også været inde i overvejelserne om uddannelse.

Hvad er det bedste ved denne uddannelse:

Der er mange forskellige jobmuligheder efter jeg er udlært.

Hvordan er din lærer tid fordelt mellem skole og praktik hos FKB:

Lige nu er jeg stadig på grundforløb og går i skole ca. én hel dag om ugen. Men efter sommerferien skal jeg på et mere traditionelt forløb med skoleophold og længerevarende praktik.

Hvad er det bedste ved at være hos FKB:

Arbejdsopgaverne er meget varierende, og jeg får lov til at prøve mange forskellige ting, samtidig er der et godt kollegaskab.

Hvilke opgaver er de fedeste:

Jeg har lige været med til at lave en balastkærre til BMS, som skulle bygge fra bunden af store dele, det var en rigtig sjov og god opgave, da det skal bruge til noget tungt.

Hvad er dit ”drømmejob” når du er udlært:

Jeg er meget åben for fremtiden, måske jeg skal ”hjem” og arbejde i vognmandsvirksomheden.

Hvorfor skal man gå i lærer som Klejnsmed:

Hvis man ikke er vild med at læse og lave skolearbejde, og hellere vil arbejde med hænderne. Der er ikke så meget skolearbejde. Som smed arbejdes der under gode forhold, eksempelvis indendørs modsat andre håndværkere som ex. Tømre og murer.

Firmainfo

Fyns Karosseribyg A/S

CVR: 75645317

Adresse

Teknikvej 57

5260 Odense

Kontakt os

Tlf.: 64 89 17 38

Værksted og servicetelefon: 22 13 17 38

Generel e-mail: info@fkb-as.dk